Mårslet Run & Walk opstod i 2005 som en ide i forbindelse med byfesten i Mårslet.
Løbet afholdes derfor altid sammen med byfesten.
Løbet i 2005 blev en stor succes med en 6,5 km lang rute
gennem Mårslet, som ca. 130 deltog i.
I 2006 blev løbet udvidet, og nu blev der tilbudt to ruter
– en på 5 km og en på 10 km (5 km ruten x 2).
Fortsat løbes der kun inden for bygrænsen,
hvilket gør det til et publikumsvenligt løb.

Efter at have haft samme rute i mange år, har vi i 2017 valgt at flytte løbet, og samtidig ændre løberuten. Årsagen skal findes i, at der nu er ved at blive bygget multihal på vores tidligere placering, samtidig med at vi har et ønske om at være en større del af byfesten. Det gør vi ved at flytte start og målområdet til Bomgårdshaven, hvor der i forvejen er stor aktivitet på dagen.

Samtidig nedlægges 10,6 km ruten, idet det har været ganske få løbere der har ønsket at løbe denne distance.

Optimization WordPress Plugins & Solutions by W3 EDGE